Den 16. oktober 1971 kl. 04.30 strandede fartøjet ca. 500 meter vest for landingspladsen ved Lønstrup Strand. Da alle bjærgningsforsøg viste sig at være forgæves, fik fartøjet lov at stå på stranden vinteren over. Da det ikke var økono-misk forsvarligt at bjærge, blev fartøjet kondemneret, og der var tale om fjernelse af vrag. Dette blev overladt til Erik Nielsen, Frederikshavn, som knoklede med opgaven i lang tid om foråret. Den 1. marts 1972 blev fartøjet trukket ud, bugseret til Hirtshals af P. Cold med “Rutane” og beddingssat hos Hans Svendsen. Det viste sig, at agterste del af kølen mang-lede. Derfor var bjærgningen vanskelig. Erik Nielsen fik bunden lavet hos Hans Svendsen og fik derefter fartøjet til Sæby, hos bådebygger Brink, som foretog de øvrige reparationer. Motoren blev taget ud i Hirtshals og sendt til Callesen i Aabenraa. Efter 12 års drift og en overvintring på stranden, kunne der ikke konstateres fejl eller mangler. Fartøjet kom ud at sejle igen fra Skagen som “Birthe Ras” S. 189. Fik ophugning ved en af de første ophugnings-runder, solgt til produkthandler Smedegaard i Esbjerg. Fartøjet flagede ud til Rusland, men det blev nok ikke nogen succes, for det endte sine dage på en “kirkegård” ved siden af beddingen i Esbjerg.