Fartøjet strandede ved Neksø i 1947 ca. Blev bjærget og sat i stand efter havariet. Er første gang i flagbogen 1951. Blev købt af partrederiet K.E.Christensen i Hirtshals og blev rigget til som fragtfartøj med Frode Løth som skipper. Og kom til at hedde “Menja”. Efter nogle år som fragtfartøj, begyndte det store boom for fiskeriet, hvor der kom en mængde stålfartøjer.

Da blev fartøjet rigget om til fiskefartøj med forskellige skippere. Det hed stadig “Menja”, og fik HG.142. I 1966 hed fartøjet “Jan Busser” og i 1970 hed det “Dorthe Woller”.
---
Fartøjet var på vej fra Fladen til Hanstholm med 240 kasser rejer, da det den 24. marts 1971 strandede ved Vangså. Det blev bjærget og bugseret til Hirtshals for reparation hos Hans Svendsen.
Fartøjet blev bygget i Tyskland med egeklædning på jernspanter. En lidt usædvanlig byggemetode, som vi ikke har anvendt her i landet. Det viste sig at være praktisk, for under reparationen skulle der skiftes en del klædningsplanker, og da kunne man svejse bolte på spanterne, passe plankerne til og bolte dem udefra. Det sparede en del indvendig adkomst.
---
I 1975 hed fartøjet “Sonja Atlantic”. I 1978 “Eva Trosca” E. 571, partrederi ved Bækby Illeborg, Esbjerg og i 1982 “Bejolina” L. 571, rederiet Sundeved Haveanlæg ved Bent Gehrt.
Nok i 1985 stod fartøjet på bedding i Lemvig for hovedsyn til Statens Skibstilsyn, og der kom en “dygtig” skibsinspektør. Han havde måske ikke fidus til fartøjets specielle opbygning, for han kasserede hvert andet spant i hele fartøjet til udskiftning og den anden halvdel til udskiftning ved næste hovedsyn. Det var en katastrofe. Det var en dødsdom. Skuden kom aldrig at sejle igen som fiskefartøj