Servicevirksomheder
Servicevirksomheder
Vi vil på disse sider dokumentere så meget vi kan om de mange virksomheder, der har været og er tilknyttet Havnen i Hirtshals.
Hirtshals Havn har været igennem en stor udvikling gennem årene. Fra i alt 11 registrerede fiskefartøjer i 1930 til op mod 400 i fiskeriets storhedstid i 70’erne.
Havnen har været base for kystnære træjoller, trækuttere, jernskibe og for nutidens avancerede fiskefartøjer. I kølvandet på disse fartøjer og det fiskeri de udførte, opstod der en række virksomheder, der havde til formål at servicerer fiskefartøjerne og fiskerne.
Der var skibsbyggerier, skibstømrer, vodbindere, sejlmagere, smedevirksomheder, malerfirmaer, firmaer, der kunne levere og reparerer de mange elektroniske instrumenter, der anvendes i fiskeriet og til navigationen. Der var forsikringsselskaber, konsulenter af mange slags, skibshandlere som formidlede fartøjerne. Der var revisorer og regnskabs selskaber, beddinger, dokke, lossekompanier, samler centraler, fiskeauktion mmm. Der var hydraulik virksomheder, motor leverandører og motor-reparatører, spil leverandører, maskinværksteder, Kølevirksomheder, provianthandlere og mange andre.
